Cyklus

I haven står et træ

når det blomstrer springer gåderne ud

Trækker blikket op

og nysgerrigheden med

så jeg tør blive og se det ske

 

Før eller siden vil de slippe

og hvirvle i luften, som sne i juni

Det vil overraske mig på ny,

at jeg atter står og venter

på en alt for lysegrøn jord

 

Prikker i græs

Laviner i mig

Jeg springer for livet:

Det der er

og det der aldrig bliver

 

Med afsporet uskyld sætter jeg af

mine fødder følger en vildfaren intention

Trækker streger,

der skal udradere nedfaldets tomrum,

glemmer at verden er tredimensionel

 

Det facit jeg finder

kan aldrig rejses i tiden

Og når løvfaldet kommer

slipper jeg det ind

lader det dække, lader det nå

 

I haven står et træ

når det er nøgent står længslen på lur

Trækker hjertet op

og åbenbaringer ned

så jeg mærker, det vil blomstre igen

 

Lisbeth Cederholm-Rytter (LCR) – 29/8-2016

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)