Kategoriarkiv: Poesi

Levende><Døde

Hvem er de levende døde?
Er det dem der går rundt uden mening
Dem der ikke har lysten eller drivet
Til at gøre en forskel, gøre en indsats
Eller er det dem som har mistet livet
Før de nåede at få gjort de ting
Som de ville have nået i livet.
Eller bliver de kaldt de døde levende?
Hvis ikke, er det så dem der går rundt med mening
Dem som har lysten og drivet
Til at gøre en forskel, gøre den indsats
Som nåede at få gjort de ting
De havde sat for sig i livet.

Lytte

Kender du pibetonen
Den tone som i et tomt rum
Altid er der som en baggrundsstøj
Den er øredøvende høj
Man kan blive helt idiotisk
Af at lytte til den
Prøve at forstå den
Man bliver sindssyg af at lytte
Fordi alt det du prøver mislykkes
Fordi det bare er støj
Støj som sommer fra dig selv.
Men prøv at forestil dig hvis
Støjen rent faktisk er stemmer
Stemmer fra vinden som vil i kontakt
Burde man så ikke prøve at lytte igen
Eller er det der, man bliver syg
Fordi man får at vide at det er stemmer i hovedet
Skizofreni eller paranoia,
Alt kan mislykkes, alt er støj
Alt er bare pibetonen.

Ikke lade dem vinde

En person
Een Enkelt Person
er hvad der skal til for
at gøre en glædelig dag
til en lortedag.
Husk
Men Husk
at uanset hvad der skal til
for at gøre en lortedag
til en glædelig dag
er et smil.
Du skal ikke lade dig kue
gør som du plejer
så den ene
ikke forandrer alle.

Jeg er to

Inderligt lemlæstes jeg i dit nærvær,
i frostklar ånde,
med blindhed i dine øjne,
der gør mig syg.
Se ikke på mig,
mens du bliver og elsker
og vi dør i hinandens
inderlighed og nærvær.
Og nu er det din tur til at blive blind.
Hører du?
Et hjørne i sorthed hader dig, inderligt,
mens jeg stadig, i mangel på svar,
higer efter dit nærvær.
Mit børneblod er stift,
min hals er tør,
og verden lugter fælt.
Mon jeg en dag, inderligt,
bliver én igen?

Jesper Burgdorff Johansen (JBJ)

Fagre Nye Verden

Hold kæft hvor er livet fuld af trivialiteter
Det drejer sig efterhånden ikke om andet
End hvilke spil vi kan spille med hinanden
Via de sociale medier,

Candy Crush og Wordfeud er blevet til ord
Som vi kaster rundt i grus, og når problemerne
Opstår, og diskussionerne skal løses med googles
Via de sociale medier

Den daglige kontakt verbalt og nonverbalt
Er blevet overflødiggjort, vi glemmer vores stemmer
Grynten og øffen og fægtning med hænderne bliver nu gjort
Via de sociale medier

Dobbeltmoralen i det er at vi er klar over det
Men alligevel bliver vi ved med at udnytte muligheden for at
fortælle om alle de uhyrlige ting der er galt med de sociale medier
Via de sociale medier.

Det gik ikke

Det gik ikke
Det som ikke måtte ske skete
Som et lyn fra en klar himmel
Skete det forfærdelige
Hvordan siger man farvel
Hvordan tackler man sorgen
En mors tårer strømmer som vandfald
En fars styrke skal stå som granit
Men de krakelerer, de går i spåner
Alting ser umuligt ud, glæden forsvinder
Det er utroligt sørgeligt
Farvel, farvel men vi ses igen
Husk vores tanker vil altid være der,
For både dig og dine kære,
Fordi både de og vi har tanken omkring
Uretfærdighed og uforståelse
Men det gik ikke
Og hvad så nu,
Skal man se det positive i det
At der kom fred i det stille sind
Eller er alting lige nu sort, og negativt
Selvom tingene skete som forventet,
Svært at sige men,
Husk de gode tider, glem de grimme
Fordi de liv der er blevet berørt
Vil aldrig blive glemt.

En Chance til?

Hvad er en chance til
Er det den mulighed der er
For at få gjort det rigtige i situationen
Efter du har fucket noget totalt op?
Eller er det den chance der bliver givet
Og som man ikke skal springe på med det samme
Fordi er det lykken med en chance til,
Eller kan chancen føre en dårligdom med sig
Det vigtigste er at man holder fast i sig selv
Gør aldrig noget, du er i tvivl om,
Uanset hvor desperat du er eller bliver gjort til af andre
Fordi du vil fortryde det, hade dig selv,
Så igen, hvad er en chance til,
Det er den mulighed,
Som du som menneske skal passe meget på.

Enkeltdelenes mening

Forventningens glæde er altid den største
Uanset hvad det er du går og venter på
De positive og negative ting i livet
Kommer helt af sig selv som de dryppende kaskader
Fra Niagara Falls,
Dråbe efter dråbe med den virkning
At den lille ting i sig selv ikke har den store betydning
Men sammenhængen i enkeltdelene giver meningen
Så derfor tager jeg livets små riffelskud
Som en kærkommen reminder om at
Den som forventer positivitet,
Altid klarer sig med et smil på læben.

Forventningens angst er altid den mindste
Uanset hvad det er du går og venter på,
De negative og positive ting i livet
Kommer ikke af sig selv som de store laviner
I de franske alper,
Snekorn efter snekorn med den virkning
At den lille ting i sig selv ikke har den store betydning
Men sammenhængen i enkeltdelene giver meningen
Så derfor tager jeg livets små riffelskud
Som en frygtet reminder om at
Den som forventer negativitet
Kommer aldrig ud med et smil på læben.

Førtidspensionistens Realitet

Stakkels være den person, der er endt samme sted jeg er.

Jeg græder for et menneske, der altid føler sig til besvær.

Hvis man først er endt på overførselsindkomst, så bliver man dømt.

De stikker deres næser i vejret, skænder på dig, indtil sjælen den er tømt.

Men hvilken forskel gør det egentlig, når du allerede var dødfundet,

efter at have været kastebold i systemet og slaget med kommunen var vundet.

Der er ikke meget tilbage af den du troede du var; det runger indeni, du er tom.

Når du kigger dig i spejlet, ser du kun en skal af følelsesmæssig fattigdom.

Og når du møder nye folk, så løber sveden af dig, når samtalen bliver faglig,

for du er virkelig nervøs for spørgsmålet: ”Hvad laver du så til daglig?”

Det er når ordet ”førtidspensionist” kommer på banen, at rummet bliver stille og akavet.

Det er som om de ikke kan forstå at ”sådan en samfundsnasser” stadig kan være begavet.

For er man ftp’er, så skal man jo enten være fysisk handicappet eller mentalt dum,

man må ikke ligne alle de andre normale og især ikke virke smilende og sund.

Næh, for skal de betale for din overlevelse, så skal du helst mangle et ben eller to,

og kan de ikke se på dig udadtil at du fejler noget, så får du dem aldrig til at tro.

Der går ikke længe før de kigger skævt på dig og anklagerne om dovenskab flyver,

og så det er ligegyldigt hvor meget du prøver at forklare, de tror stadig du lyver.

Det er meget vigtigt for dem at de kan sætte dig på plads, så du ved hvor du hører hjemme,

at du ikke er noget værd og befinder dig i bunden af ranglisten, lader de dig aldrig glemme.

Du må heller ikke lave noget frivilligt, så du føler at du gør bare en smule gavn.

Nej, de vil have du skal sidde alene derhjemme, være elendig og føle afsavn.

Konstant er man under angreb, det føles næsten som om man er sat i stævne.

Først var det tid brugt på Facebook, nu er det glæde, der regnes for arbejdsevne.

Det er utroligt som man skal have på puklen, bare fordi man er glad.

Hvor i alverden kommer det fra; alt denne mistroiskhed, alt dette had?

Jeg ønsker ikke at være Dansker, når det er med den attitude man bliver mødt.
Alligevel ville jeg aldrig vende fædrelandet ryggen, for i Danmark er jeg født.