Brok 18

”Vreden, gudinde, besyng …”

I forlængelse af min hyldest til Sara Omar, som ytret på Tekstforums seneste FB-opslag, og hendes kontrafej på forsiden, nu til gengæld et brok over den manglende støtte fra kvindesagens aktører til hendes modige kamp mod undertrykkelsen af muslimske kvinder – noget, jeg også kom ind i på i omtalte indlæg.

Jeg kan simpelthen blive så harm over tavsheden, der omgærder den side af kampen for kvinders rettigheder. Og manglende solidaritet med en medsøster, der går all in for sagen til trods for store personlige omkostninger (stigmatisering, mordtrusler osv.)

Al deres engagement og energi bliver i stedet brugt på navlepillende jammer og en evig jagt efter småkrænkelser, der ikke kan blive bagatelagtige nok, fra (selvfølgelig hvide) mænd.  Der levnes hverken lyst eller vilje til at fordømme den sociale spændetrøje, fysiske og psykiske vold og kvindeforagt, der hersker i mange formørkede, muslimske miljøer i Danmark. Hvor er det hyklerisk og fejt!

Det er også Sara Omars fortjeneste, at KVINFO nu langt om længe har set sig nødsaget til at komme lidt på banen. Men tøvende, og med en forblommet snak om deres skam gode målsætninger. Det giver jeg ikke en klap for, så længe man ikke tager fat om nældens rod, peger på de virkelige, patriarkalske skurke og nævner den egentlige baggrund for døtres opdragelsesrejser, tvangsægteskaber og æresdrab m.m.

At sige det, er for ubekvemt for mange. Og det skal det heller ikke, siges. Det skal RÅBES ud!

SA

Skriv et svar