Blunder i den bløde

Blunder i den bløde,
hjertet lever trygt og varmt.
Ronkedoren var til møde,
og har siden brølet harmt.
Tak, den spændte fjeder
folder parabolen ud.
Salig sidder jeg og feder
mig og stråler som en gud.

Vældig er min væren,
freden over al forstand
overdøver helt misèren:
at jeg er en lille mand.
Lige nu gi’r livet
mig trods alt den gode del.
Hjertet tager det for givet,
den gør verden mere hel.

Blot: er det forblommet
hokuspokus-volapyk?
Dog har troen overkommet:
elefanten gjort til myg.
Sløret smiler solen;
en forundret dovenkrop
rejser sig med ét fra stolen,
laver mad og vasker op.

Frank Colding (FC) 6. april 2017

Anmeldt af Sabbath Andersen (SA)