Det hvide farvel

Det fyger omkring mig,
jeg fryser og mister orienteringen,
jeg er alene, helt alene,
med mig selv og mine tanker.

Vinden tager til og driver gæk,
jeg græder og frygter ensomheden,
jeg er træt, helt træt,
med mig selv og mine tanker.

Solen titter frem fra oven,
jeg er kold og total ligeglad,
jeg er væk, helt væk,
uden mig selv og mine tanker.

Jeg kan ikke digte

Jeg kan ikke digte.

Jeg har kigget på den blinkende cursor i en rum tid,
men lige lidt hjælper det, musen belønner ikke mit flid.

Jeg kan ikke digte.

Kæmper stædigt med utallige kreative vendinger, rim og remser,
men at tvinge det igennem medvirker kun til at kreativiteten bremser.

Jeg kan ikke digte.

Det undrer mig lidt, at det er ved lyrikken jeg om inspiration tigger,
når det er åbenlyst, at det er i forfatterskabet min styrke åbenbart ligger.

Jeg kan ikke digte.

Mine ord flyver bare forvirret rundt på papiret, som vinden blæser,
det nytter ikke at blive ved; ingen vil blive fænget af det de læser.

Jeg kan ikke digte.

Begyndelsens Ende?

Farvel er et svært udtryk
Det er som så mange andre udtryk
Fyldt med både glæde og sorg
Det måtte jeg bruge fredag
På gensyn havde nok været på sin plads
Men det er nu sørgeligt at
En dejlig periode skal ende
Men samtidig skal en ny begynde
Så man siger farvel med blandede følelser
Og håber på et snarligt gensyn
Med dem som du kan lide
At være sammen med
At snakke sammen med
At grine sammen med
Kort sagt, ikke være ensom
Du møder altid nye mennesker
Som du knytter nye venskaber til
Mennesker som vil dig det godt
Fordi det er hvad venskab betyder
Og for dem er det ikke farvel,
Men på gensyn og perioderne skal ende med en begyndelse.

Kærligheden overvinder alt

I mørket sidder jeg og tæller skyggerne på væggen,
Alene med mine tanker om livets mening,
Med et lyses rummet op af en herkomst af kærlighed,
Smilet breder sig på de ansigtsløse skygger,
Og mørket kommer istedet frem hos mig,
Vi bytter plads,
Meningen udviskes og
Kærligheden overvinder alt.

Voldtægt

Som en ond drøm,
trængte du ind i mit liv.
Tog mig med magt,
og fuldførte din akt.

Som et ubarmhjertigt monster,
stjal du alt fra mig, stykke for stykke.
Jeg tiggede og jeg bad dig; “Stop.”
Men dit syge begær kunne ikke få nok.

Som et skrig i evigheden,
fanget i tavshedens lænker.
Voldte du mig så megen smerte,
at jeg knuste en andens hjerte.

Som en skygge fra fortiden,
hjemsøger du mig igen og igen.
Sidder som en djævel på min skulder,
mens hele mit selvværd, det smuldrer.

Som et evigt mareridt,
der aldrig rigtig stopper,
er du nu alt hvad jeg ser,
og jeg hader dig mer og mer.

Hjemstavn

Det kom ikke helt bag på os, men vores nye konkurrence om den bedste skildring af det sted, hvorfra ens verden går, blev ligesom den første konkurrence (om bedste erotiske novelle) en eklatant fiasko.

Kun en enkelt – Henrik Ahle Fjord (god prosaist, særdeles god lyriker og trofast ven af Tekstforum) – viste aktiv interesse for sagen. Påskønnelsesværdigt, hvorfor et billede af hans ypperlige digtsamling ”Tanker fra udkanten” snart vil pryde forsiden. Han skal have så inderlig tak.

Men ellers ærgerligt med den magre respons, for hvis det ikke var et godt emne, så ved jeg ikke hvad. Hør bare her et eksempel på, hvilken dyb og mageløs smuk prosa der kan komme ud af det (med den tilføjelse at mindre også kunne have gjort det):

”Ich schlief und fuhr mit meinem ganzen Wesen in den ersten Traum hinein. Ich warf mich in ihm so in Angst und Schmerz herum, dass er es nicht ertrug, mich aber auch nicht wecken durfte, denn ich schlief doch nur, weil die Welt um mich zu Ende war. Und so lief ich durch den in seiner Tiefe gerissenen Traum und kehrte wie gerettet – dem Schlaf und dem Traum entflohn – in die Dörfer meiner Heimat zurück.”

(Franz Kafka, ”Beschreibung eines Kampfes”)

Filosofi light

Managementrelateret filosofi i den moderne, smarte, strømlinede ikke alt for bøvlede udgave. Går ikke af vejen for en tillempet brug (misbrug) af selv de dybeste tankesæt.

Ofte tilsat et skvæt selvhjælpsterapi til et slutprodukt af letfordøjelig sødsuppe. ”Pjat” ville du kalde det, stakkels, gamle ven i graven. Du ville aldeles ikke vejlede nogen i at lede andre. Hiin enkelte og eget jeg var opgave nok.

Modsat tidens trend til bekvemme løsninger på alt lader den ægte filosofi ikke tanken hvile i sin stædige og møjsommelige søgen efter svar på virkelighed og væren. Og kun for at arbejde sig længere og længere bort fra et endegyldigt facit.

Sabbath Andersen (SA)

Levende><Døde

Hvem er de levende døde?
Er det dem der går rundt uden mening
Dem der ikke har lysten eller drivet
Til at gøre en forskel, gøre en indsats
Eller er det dem som har mistet livet
Før de nåede at få gjort de ting
Som de ville have nået i livet.
Eller bliver de kaldt de døde levende?
Hvis ikke, er det så dem der går rundt med mening
Dem som har lysten og drivet
Til at gøre en forskel, gøre den indsats
Som nåede at få gjort de ting
De havde sat for sig i livet.

Lytte

Kender du pibetonen
Den tone som i et tomt rum
Altid er der som en baggrundsstøj
Den er øredøvende høj
Man kan blive helt idiotisk
Af at lytte til den
Prøve at forstå den
Man bliver sindssyg af at lytte
Fordi alt det du prøver mislykkes
Fordi det bare er støj
Støj som sommer fra dig selv.
Men prøv at forestil dig hvis
Støjen rent faktisk er stemmer
Stemmer fra vinden som vil i kontakt
Burde man så ikke prøve at lytte igen
Eller er det der, man bliver syg
Fordi man får at vide at det er stemmer i hovedet
Skizofreni eller paranoia,
Alt kan mislykkes, alt er støj
Alt er bare pibetonen.