Noget for noget

Noget for noget

Efter endnu en tekst – og endda en sand perle (”Odilisk”) – der må se sig kommentarløs, er vores frustration ved at vokse sig farlig angrebslysten og destruktiv.

Tekstforums redaktionelle duo har derfor holdt et nyt møde om den betændte sag. Det foregik i firmaets kantine, der til daglig desuden tjener som adminfamiliens køkken (og hvor man nu også kan købe kokain til at trøste sig med).

Her blev vi enige om den nyforanstaltning, at man fremover kun kan slå nye tekster op på sitet efter forudgående at have bidraget med en kommentar på bloggen eller i en mail til os. Altså, noget for noget.

Et drastisk paradigmeskift til en praksis, der kan betyde døden for Tekstforum som forum betragtet. Men på den anden side, da man jo ikke kan nedlægge noget i forvejen knap nok eksisterende, er risikoen til at overse.

Vi beklager, ikke mindst fordi ideen er inspireret af et mindre seriøst forfatterforum (hvis navn vi nægter at tage i Pennen), og vi dermed måske lægger op til mildt sagt tynde udsagn som: ”Jeg er vild med den tekst”, ”Et digt der rørte mig til tårer på egne vegne, fordi jeg selv har været udsat for samme svigt af en forhenværende eks.”, ”Fortsæt det gode arbejde” og mere i den dur.

Admin foreslog sågar det skridt videre, at folk, der vil være bekendt at udtale sig så letbenet om digtning, skal være forment adgang hos os, men som pladderhumanisten i foretagendet syntes jeg dog, det var at gå lidt vel vidt.

Så vi lader det foreløbigt blive ved ovennævnte regel, der træder i kraft med øjeblikkelig virkning og vil blive indskrevet i infomenuen snarest.

Jeg kan allerede fornemme den totale stilhed sænke sig over sitet. Men måske meget godt her hvor der snart er sæson for hængekøje.

SA

Sommer-kærminde

Du ligner et skagensmaleri i den hat, siger du og blinker mod mig, bag mig brænder solen os yderst som inderst. Snart må vi vel være samme farve hele vejen igennem, skulle man synes, men jeg siger ikke hvad, jeg synes, du ligner, ingen ord kan favne så vidt og bredt og helt. Du glitrer som ædelsten, du skinner som guld, uendeligt mere værd end piratskattene som historien gemte-glemte på strande langt borte. Også vi har sand mellem tæerne. Din krop er på udstilling i den kjole. Du ligner alle impressionisternes største mesterværker. Et åkandebillede er du.

Det Intetsigende!

Hvem er det intetsigende menneske?

Er det den person som andre ikke lægger mærke til

Eller er det den person som ikke lægger mærke til andre?

Vi lever i en verden som er fyldt af nyheder fra højre og venstre

Informationer vi bliver bedt om at tage stilling til af andre

Er de af det gode

Er de af det onde

I dagens verden kan det vel nærmest komme ud på et

Fordi det intetsigende menneske kan klare intetsigende informationer

Facebook, twitter, fake news og overfloden af de sociale mediers indvirkning

Skriger til det intetsigende menneske

Om at blive hørt, blive set, blive lagt mærke til

Men lige lidt hjælper det

Det er lige meget

Det er der ikke

Det væk

!…

Det hvide farvel

Det fyger omkring mig,
jeg fryser og mister orienteringen,
jeg er alene, helt alene,
med mig selv og mine tanker.

Vinden tager til og driver gæk,
jeg græder og frygter ensomheden,
jeg er træt, helt træt,
med mig selv og mine tanker.

Solen titter frem fra oven,
jeg er kold og total ligeglad,
jeg er væk, helt væk,
uden mig selv og mine tanker.

Jeg kan ikke digte

Jeg kan ikke digte.

Jeg har kigget på den blinkende cursor i en rum tid,
men lige lidt hjælper det, musen belønner ikke mit flid.

Jeg kan ikke digte.

Kæmper stædigt med utallige kreative vendinger, rim og remser,
men at tvinge det igennem medvirker kun til at kreativiteten bremser.

Jeg kan ikke digte.

Det undrer mig lidt, at det er ved lyrikken jeg om inspiration tigger,
når det er åbenlyst, at det er i forfatterskabet min styrke åbenbart ligger.

Jeg kan ikke digte.

Mine ord flyver bare forvirret rundt på papiret, som vinden blæser,
det nytter ikke at blive ved; ingen vil blive fænget af det de læser.

Jeg kan ikke digte.

Begyndelsens Ende?

Farvel er et svært udtryk
Det er som så mange andre udtryk
Fyldt med både glæde og sorg
Det måtte jeg bruge fredag
På gensyn havde nok været på sin plads
Men det er nu sørgeligt at
En dejlig periode skal ende
Men samtidig skal en ny begynde
Så man siger farvel med blandede følelser
Og håber på et snarligt gensyn
Med dem som du kan lide
At være sammen med
At snakke sammen med
At grine sammen med
Kort sagt, ikke være ensom
Du møder altid nye mennesker
Som du knytter nye venskaber til
Mennesker som vil dig det godt
Fordi det er hvad venskab betyder
Og for dem er det ikke farvel,
Men på gensyn og perioderne skal ende med en begyndelse.

Kærligheden overvinder alt

I mørket sidder jeg og tæller skyggerne på væggen,
Alene med mine tanker om livets mening,
Med et lyses rummet op af en herkomst af kærlighed,
Smilet breder sig på de ansigtsløse skygger,
Og mørket kommer istedet frem hos mig,
Vi bytter plads,
Meningen udviskes og
Kærligheden overvinder alt.

Voldtægt

Som en ond drøm,
trængte du ind i mit liv.
Tog mig med magt,
og fuldførte din akt.

Som et ubarmhjertigt monster,
stjal du alt fra mig, stykke for stykke.
Jeg tiggede og jeg bad dig; “Stop.”
Men dit syge begær kunne ikke få nok.

Som et skrig i evigheden,
fanget i tavshedens lænker.
Voldte du mig så megen smerte,
at jeg knuste en andens hjerte.

Som en skygge fra fortiden,
hjemsøger du mig igen og igen.
Sidder som en djævel på min skulder,
mens hele mit selvværd, det smuldrer.

Som et evigt mareridt,
der aldrig rigtig stopper,
er du nu alt hvad jeg ser,
og jeg hader dig mer og mer.

Hjemstavn

Det kom ikke helt bag på os, men vores nye konkurrence om den bedste skildring af det sted, hvorfra ens verden går, blev ligesom den første konkurrence (om bedste erotiske novelle) en eklatant fiasko.

Kun en enkelt – Henrik Ahle Fjord (god prosaist, særdeles god lyriker og trofast ven af Tekstforum) – viste aktiv interesse for sagen. Påskønnelsesværdigt, hvorfor et billede af hans ypperlige digtsamling ”Tanker fra udkanten” snart vil pryde forsiden. Han skal have så inderlig tak.

Men ellers ærgerligt med den magre respons, for hvis det ikke var et godt emne, så ved jeg ikke hvad. Hør bare her et eksempel på, hvilken dyb og mageløs smuk prosa der kan komme ud af det (med den tilføjelse at mindre også kunne have gjort det):

”Ich schlief und fuhr mit meinem ganzen Wesen in den ersten Traum hinein. Ich warf mich in ihm so in Angst und Schmerz herum, dass er es nicht ertrug, mich aber auch nicht wecken durfte, denn ich schlief doch nur, weil die Welt um mich zu Ende war. Und so lief ich durch den in seiner Tiefe gerissenen Traum und kehrte wie gerettet – dem Schlaf und dem Traum entflohn – in die Dörfer meiner Heimat zurück.”

(Franz Kafka, ”Beschreibung eines Kampfes”)

Filosofi light

Managementrelateret filosofi i den moderne, smarte, strømlinede ikke alt for bøvlede udgave. Går ikke af vejen for en tillempet brug (misbrug) af selv de dybeste tankesæt.

Ofte tilsat et skvæt selvhjælpsterapi til et slutprodukt af letfordøjelig sødsuppe. ”Pjat” ville du kalde det, stakkels, gamle ven i graven. Du ville aldeles ikke vejlede nogen i at lede andre. Hiin enkelte og eget jeg var opgave nok.

Modsat tidens trend til bekvemme løsninger på alt lader den ægte filosofi ikke tanken hvile i sin stædige og møjsommelige søgen efter svar på virkelighed og væren. Og kun for at arbejde sig længere og længere bort fra et endegyldigt facit.

Sabbath Andersen (SA)