Jeg vil tage udgangspunkt i et citat af den amerikanske ambassadør her i landet, der snart er fortid herhjemme, lige som hendes chef er det i USA. Hun hedder i øvrigt Carla Sands og er en besindig og yderst klog og fornuftig kvinde:
”Jeg lyttede til hans tale, som de sociale medier desværre har fjernet. Så folk kan nu opfinde alle slags ting. I hans tale bad han sine tilhængere om fredelige protester, og derfor mener jeg ikke, at han opildnede folk.”
Det er selvfølgelig Trumps offentlige kommentar til stormen på kongressen i Washington, hun snakker om, samt folks fordrejningen af – for ikke at sige løgnagtige udlægning af mandens rolle i affæren.
Sådan som ambassadøren hørte Trumps tale, gør jeg også. Ja, jeg mener endda, at han opfordrede folk til at gå hjem efter protesten uden for bygningen. Men her kan det være, min hukommelse svigter, for som Sands også er inde på, kan man jo desværre ikke længere hverken bekræfte eller afkræfte det, eftersom medierne skyndte sig at lukke ned for indholdet i talen.
Og slap afsted med det, for endnu mere beklageligt er det jo, at mainstreamens hellige had til en person, man ikke bryder sig om (mildt sagt), betyder alt. Ideologien og de rigtige meninger (trukket i en automat) lukker som bekendt øjnene for alle nuancer og ser hjertens gerne bort fra enhver form for ubelejlige fakta. Det er et sammenrend af massivt, ensrettet massehysteri, godt bakket op af følgagtige medier, der er det egentligt udemokratiske i den hele sag.
Herunder, ikke mindst, den forargelige boykot (på permanent basis) af en amerikansk præsident, de sociale medier som YouTube, Twitter og Facebook excellerer i. Sidstnævnte i tråd med så mange andre politisk korrekte udrensninger gennem tiden.
DET burde udløse et ramaskrig blandt demokratisk sindede – at disse superkapitalistiske firmaer i den grad politiserer og stikker kursen for, hvad der er rigtigt at mene. Men et sådant skrig udebliver totalt. End ikke den spædeske indsigelse over noget så bekymrende lader sig høre. Eller er druknet totalt i begejstringsbrølet over den primitive stigmatisering af en politisk modstander.
For Tekstforum, er nok imidlertid nok. I bestræbelsen på at bevare lidt selvrespekt, siger vi nu endegyldigt fra over for disse ækle, medier med deres magtvælde, deres undertrykkelse af ytringsfriheden, og censur af offentlig debat.
Konkret udmøntet i et farvel til vores Facebookportal. Vi skal bare lige have fundet ud af, hvordan man gør. Det er sikkert ikke så let!
Den blev oprettet i sin tid med henblik på at annoncere nyheder på selve sitet. Men Tekstforum har jo i nogen tid desuden haft sin egen nyhedsside med adgang via hovedmenuen, og fra nu af vil alle meddelelser om nye indlæg og andet blive slået op dér. Det må række.
SA