Et er at politikerne flår os i skat, men endnu værre at de skalter og valter med vores dyrebare natur.

Danmark er jo som bekendt betydeligt mindre end så godt som alle andre lande, hvoraf en del af dem har naturscenarier, man kan kalde storslåede. Tænk bare på Grand Canyon i USA, eller Lake Louise i Canada.

Vi må nøjes med mere beskedne naturperler. Pletvise steder, der i bil er overstået på højst en halv time. Men ikke mindre fascinerende af den grund. Næh, måske netop derfor.

Et godt eksempel er den smukke Randbøldal, hvor istiden har efterladt et eventyrligt aftryk, i form af bratte skovskrænter, åløb og lyngbakker. Turen gennem den byder på en unik naturoplevelse. Vi tager den ofte, og altid når vi er på de kanter. Vi har endda set Isfuglen der.

Men se så bare til de kålhoveder på Christiansborg, der bygger motorveje og jernbaner, lige så hurtigt som en hest kan rende. Og fræser dem igennem ethvert landskab, også dem af enestående rekreativ værdi.

Seneste tiltag er en planlagt hærvejsmotorvej, der skal løbe igennem den udryddelsestruede midtjyske natur netop omkring Randbøldal. Samt en jernbane til lufthavnen i Billund, for at det ikke skal være løgn.

Hvorfor pokker lige akkurat dér spørger man. Ja, det med den fuldstændig overflødige jernbane har sin forklaring i, at det er folkepartiformanden Thulesen Dahls valgkreds. Ellers må det bero på en generel manglende æstetisk sans hos de folkevalgte. Parret med ønsket om at genere jyderne så meget som muligt.

Også andet støjende bliver forvist til Jylland. Hovedskurken i det foretagende er betonklodsen Claus Hjorth Frederiksen og hans ressort, forsvarsministeriet. Han peger på et øget trusselsbillede, der nødvendiggør oprustningen. Men det trusselsbillede kan han selv være.

Således har sagen om de infernalsk larmende kampfly F-35, der nu er bestilt, efterhånden udviklet sig til et maratonmareridt for beboere også i miles omkreds af Skrydstrup. Og nu vil samme forsvarsminister gudhjælpemig desuden opstille artillerikanoner i Nymindegab med en rækkevidde på 45 km. Granaterne fra dem tager en hvislende kurs hen over hovedet på både menigmand og vindmølleparker i vandkanten. Og alene afskydningsbraget lægger huse ned.

Hvad mon bliver det næste? Måske en krigshavn ved Vejle å!

SA

Det er igen blevet tid til både fredagsbryg og fredagsbrok. Nr. 2 i rækken.

Men først lige en understregning af at serien er tiltænkt ikke kun mit eget brok, men også andres.

Jeg vil tro, at sådan ca. 99% af al brok er useriøst og uberettiget. Det gælder f.eks. den jammerbaserede og rettighedsfikserede del, gerne med krav om flere ressourcer til det ene og det andet. Og det gælder den grasserende krænkelseskultur, der er fyldt til randen med grundløs brok.

Men denne gang skal det handle om den uigennemtænkte af slagsen, man også kan støde på. Hør bare følgende goddag mand økseskaft-indlæg. Selvfølgelig fra menighedsbladet ”Politiken – hvor ellers:

”Det er et kæmpeproblem, at vi som forlader uddannelsessystemet med et kandidatbevis i hånden – os, der om nogen skulle være de dygtige tænkere – aldrig har lært at tænke vores egne tanker.”
Underskrevet R. K. Brorly, cand.mag.

Jeg gætter på en gymnasielærer, for den slags lirumlarum hører hjemme i et klasseværelse.

Det eneste, han har ret i, er, at der sandelig tegner sig en kæmpe opgave i at få ham til at tænke selv, for ikke at sige tænke i det hele taget (jf. det knasende grus i såvel meningsfuldhed som logik).

Men hvem i alverden, forestiller han sig, skulle kunne lære ham at tænke selv, ud over det stof, han forhåbentlig får sig tygget igennem i løbet af studiet? For man må jo gå ud fra, at hans universitetslærdom, både hvad angår fakta og ting til diskussion, har givet ham noget at tænke over.

Så længe man ikke er hjernedød, arbejder bevidstheden ustandseligt og forholder sig altid til noget uden for sig selv. Gerne på højtryk, så man til tider ville foretrække, den kunne kobles fra (også fordi den i dogmatisk henseende aldrig er ren og uskyldig). Men det kan næppe lade sig gøre og er, hvad kritisk tænkning angår, heller ikke ønskværdigt.

Men Forestillingen om en autonom tænkning er altså meningsløs. Fyren her har som andre mennesker, fået nogle kognitive evner, der skal have input for at komme til deres ret. Det er den eneste vej ud af hans problem. Og den vej er endog ret så selvstændig.

Et brok er en stilart, og som til enhver anden sådan hører der selvfølgelig en afrundende afslutning. Min skal forme sig som et uddybende appendiks, der sætter sagen på spidsen og trækker det sidste ud af den, gennem at pege på et også eksistentielt aspekt.

Derfor direkte henvendt til den gode mand: Lige med det første var jeg tilbøjelig til at affærdige dit indlæg som kun latterligt, men med fokus på dit andragende til andre om at fortælle dig, hvordan du skal tænke, bliver det identitetsmæssigt interessant. Fordi du samtidig med at bevæge sig ud i absurditetens overdrev er godt på vej til at udradere dig selv. Med det nødråb kunne du lige så godt have frekventeret en psykoterapeutisk coach af en art. Resultatet bliver det samme. Hun kaster dig også lige ud i intetheden.

PS! Nu hvor nyheden om disse indlæg er lanceret, vil de fremover få tildelt deres egen kategori (”Fredagsbrok”) på Tekstforums blog og blive slået op der. Men, som sagt, der kan ikke garanteres en stabil regelmæssighed. Jeg har ikke altid tid.

Derfor igen min opfodring til de kære læsere om selv at brokke sig. Nu hvor det foregår på bloggen, er det oven i købet blevet en smal sag: Slå brokket op som et almindeligt indlæg og sæt flueben i kategorien ”Fredagsbrok”, så nemt er det. Og så kan man jo desuden også let kommentere andres brok med et kontra-brok. Eller et brok over et brok, hvilket dette indlæg her egentlig kan betegnes som.

Frit slag. Kun kravet om flere pædagoger i daginstitutioner vil blive afvist (efter at undersøgelser har godtgjort, at blot ca. halvdelen af arbejdstiden bliver brugt på at tage sig af børnene).

SA

Møllen skal holdes i kog, så et fast fredagsbrok vil fremover klemme sig ind på dette sted. Det her er det første:

Vores store tænker (med mindre og mindre fare for at blive overgået), tegner sig for sentensen: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.”

Også det har han ret i ved nærmere eftertanke. For hvad fanden er det, der haster så meget?

At Kierkegaard skal sættes i forbindelse med en af tidens tåbeligheder er næsten blasfemi. Men når et citat som det anførte bliver mere og mere aktuelt, går det an.

For det at folk har travlt i dag, kan enhver forvisse sig om ved at bevæge sig ud i trafikken, hvor køreture for sjov efterhånden er en blandet fornøjelse. Om man så befinder sig på den mest øde landevej, går der ikke lang tid før man har et rasende køretøj bag sig med en stressfrådende person bag rattet. Også selv om man kører hvad man må.
Vedkommende VIL simpelthen forbi. Situationen virker nemlig som en magnet på en bagvedkørende, alene af den grund at den forankørende er foran.

Hvad er der at gøre ved det? Jeg tror, jeg vil prøve med et transparent i bagruden – ikke den med ”Mors dyt”, men det med det ”allerlatterligste”, og så sætte min hastighed permanent ned til 40 – uanset tid og sted, og midt på vejen – i håbet om at det kan føre til et par slagtilfælde bagude.

Som sagt, det første af disse hersens indslag. Dog ingen garanti for et nyt hver uge – man kan trods alt have andet for end at brokke sig. Men så kunne andre jo tage over! Rubrikken er åben for enhver, og der er nok at brokke sig over.

Lad det være en opfordring til at få luft for noget indestængt.

SA  05/04/19