Intro til “fornuftige Gnavpot”, ny klumme på bloggen

Ny kategori på bloggen. Søg den her i ”Indlægskategorier” under navnet “Gnavpot.”

Præsentation: En egentlig leder som i en avis forpligter for meget, og har vi ikke kræfter til. I stedet dette nye tiltag: Klummer om alt hvad der sådan rører sig i samfundet, kulturelt og politisk.

At betragte som Tekstforums politiske stemme og vil være at læse hver gang vores samfundsengagement slår gnister. Uden at være tilsløret af litterære gevandter, kun uforfalskede meningstilkendegivelser, for det meste af den gnavne og vrisne slags. De er således også tænkt som en afløser af den tidligere brokkasse, dog med skarpere tænder og kraftigere bid. Kort sagt, når Tekstforums inderste DNA trænger til luft.

FG (09/07/2020

Man kan ikke tage ytringsfriheden fra 74 millioner mennesker, uden at det får konsekvenser.

”Det er skræmmende, når man læser den store mængde indlæg i pressen og på sociale medier, som argumenter for, at det er helt i orden at udelukke visse gruppers synspunkter fra medierne. Man ser det især ved udelukkelse af Republikanerne fra den politiske debat i USA, samt Demokraternes sværmen for at blackliste Republikanerne fra den politiske og kommercielle verden, hvilket i vid omfang bifaldes i Danmark.

Er vi blevet historieløse? Er der slet ingen, der kan huske, hvad der skete i optakten til Anden Verdenskrig, hvor fascistiske og nazistiske regeringer afskaffede ytringsfriheden for anderledestænkende? Er der slet ikke nogen, der har bemærket, hvad der er sket med ytringsfriheden i de store kommunistiske lande som Kina og Rusland efter krigen?

Heldigvis er vi endnu ikke kommet så langt i Danmark med at effektuere angreb på ytringsfriheden. Men koret af identitetspolitikere, Trump – hadere og yderfløjsrepræsentanter på begge sider af det politiske spekter er godt i gang. De mener helt klart, at de har retten på deres side. Der er ingen nåde (…)

Trump – haderne udgør selv i Danmark et unuanceret heppekor. Man kan have sin tvivl om, hvorvidt de virkelig har investeret den time, det koster at lytte til Trumps tale den 6. januar (hvor man ikke kan finde belæg for, at manden opildnede til en storm på Kongressen (SA)) (…)

Angela Merkel og en fransk minister har heldigvis allerede taget afstand fra de store techfirmaers afvikling af ytringsfriheden i USA. Man har gjort det klart, at det ikke er private firmaer (som f.eks. Twitter og Facebook (SA)), der skal sætte grænserne for ytringsfriheden.”

Kim Bjørnstrup (20/01-21)

Nok er nok

Jeg vil tage udgangspunkt i et citat af den amerikanske ambassadør her i landet, der snart er fortid herhjemme, lige som hendes chef er det i USA.  Hun hedder i øvrigt Carla Sands og er en besindig og yderst klog og fornuftig kvinde:

”Jeg lyttede til hans tale, som de sociale medier desværre har fjernet. Så folk kan nu opfinde alle slags ting. I hans tale bad han sine tilhængere om fredelige protester, og derfor mener jeg ikke, at han opildnede folk.”

Det er selvfølgelig Trumps offentlige kommentar til stormen på kongressen i Washington, hun snakker om, samt folks fordrejningen af – for ikke at sige løgnagtige udlægning af mandens rolle i affæren.  

Sådan som ambassadøren hørte Trumps tale, gør jeg også.  Ja, jeg mener endda, at han opfordrede folk til at gå hjem efter protesten uden for bygningen. Men her kan det være, min hukommelse svigter, for som Sands også er inde på, kan man jo desværre ikke længere hverken bekræfte eller afkræfte det, eftersom medierne skyndte sig at lukke ned for indholdet i talen.

Og slap afsted med det, for endnu mere beklageligt er det jo, at mainstreamens hellige had til en person, man ikke bryder sig om (mildt sagt), betyder alt. Ideologien og de rigtige meninger (trukket i en automat) lukker som bekendt øjnene for alle nuancer og ser hjertens gerne bort fra enhver form for ubelejlige fakta. Det er et sammenrend af massivt, ensrettet massehysteri, godt bakket op af følgagtige medier, der er det egentligt udemokratiske i den hele sag.

Herunder, ikke mindst, den forargelige boykot (på permanent basis) af en amerikansk præsident, de sociale medier som YouTube, Twitter og Facebook excellerer i. Sidstnævnte i tråd med så mange andre politisk korrekte udrensninger gennem tiden.

DET burde udløse et ramaskrig blandt demokratisk sindede – at disse superkapitalistiske firmaer i den grad politiserer og stikker kursen for, hvad der er rigtigt at mene. Men et sådant skrig udebliver totalt. End ikke den spædeske indsigelse over noget så bekymrende lader sig høre. Eller er druknet totalt i begejstringsbrølet over den primitive stigmatisering af en politisk modstander.

For Tekstforum, er nok imidlertid nok.  I bestræbelsen på at bevare lidt selvrespekt, siger vi nu endegyldigt fra over for disse ækle, medier med deres magtvælde, deres undertrykkelse af ytringsfriheden, og censur af offentlig debat.

Konkret udmøntet i et farvel til vores Facebookportal. Vi skal bare lige have fundet ud af, hvordan man gør. Det er sikkert ikke så let!

Den blev oprettet i sin tid med henblik på at annoncere nyheder på selve sitet. Men Tekstforum har jo i nogen tid desuden haft sin egen nyhedsside med adgang via hovedmenuen, og fra nu af vil alle meddelelser om nye indlæg og andet blive slået op dér. Det må række.

SA

Politisk udrensning og snigløb

Jakob Ellemann-Jensen (Venstres og oppositionens “stærke” leder) har viljefast og beslutsomt meldt ud, at han vil støtte en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Derved fremmer han jo en sådan, og udmeldingen kan derfor kun karakteriseres som et snigløb på sin egen næstformand.

Man må gå ud fra, at det sker af taktiske grunde. Nemlig med henblik på at bane vejen for et senere endnu større sagsanlæg mod lovløse Mette Frederiksen (og at det ikke alene er for at slippe af med Støjberg eller blot foregøgle en handlekraft, han ellers i alle andre sammenhænge har vist sig at være foruden).

Men med den slappe vendekåbe ved man snart ikke længere. Nu kan det lige passe, at han friholder en ”rose for en rose”-statsministeren for den rigsretssag, der ellers ligger lige til højrebenet.

Fornuftige Gnavpot

Forudsigelser

Nu hvor corona-vaccinen er over os, vil samfundshjulet så småt begynde at rotere på ny. Og folket vågne af dvalen. Vågne til, hvad flere mener bliver en helt ny verden.

Men ikke spielverderberen her. Nej, vi vil hurtigt opleve de nøjagtigt samme tilstande som før epidemien. Blot noget mere larmende og tilsvinende, mere hektiske og overfladiske, samt meget dyrere.

Bare vent og se – jeg får ret, trods det at jeg ikke er ekspert i spådomme som så mange andre.

Godt nytår!

Ligestilling i litteraturen

Vi lever I en tid, hvor tåbelighederne står I kø. Litteraturen er ikke gået ram forbi, og nu har endnu et tosset indfald bredt sig til den. Med det skingre krav om ligestilling i skolens litterære, danske kanon.

Enhver form for kanon er problematisk, og indholdet kan altid diskuteres. Ikke mindst når vi snakker litteratur, f.eks. om en Peter Seeberg skulle have været med i den aktuelle (jeg havde hellere set ham udskiftet med Jakob Knudsen). Det er smag og behag, men at udskifte litterær kvalitet med et grundprincip om lige mange mænd og damer på en sådan rangliste er hovedrystende ideologisk vanvid.  

Og hvor i alverden skal de kvindelige forfattere hentes henne, for hvem en St. ST. Blicher, en H.C Andersen, en Johannes V. Jensen måtte vige pladsen?

Der er kun to repræsentanter for det stærke køn på listen, Karen Blixen og Tove Ditlevsen, og man kunne måske hævde, at det allerede  er to for mange! Sidstnævnte, fordi hun nok er noget overvurderet, og Blixen, fordi hun jo støder imod et andet galimatias i nutiden, nemlig det identitetspolitiske opgør med fortidens ”synder”. Jeg tænker på hendes afrikanske farm, et feudalt foretagende bemandet med underdanige indfødte. Hvad mener man om det?

Fornuftige Gnavpot

Revurdering af Julian Barnes´ roman “Når noget slutter”

Jeg føler det nødvendigt at korrigere mig selv og min lidt for uforbeholdent positive holdning til bogen. Samtidig med jeg må tilstå, at vurderingen alene baserede sig på første del af romanen.

Altså en noget forhastet konklusion kan jeg nu se efter at have læst resten. For i anden del er alt det, man glædede sig over i første, som pist væk. Historien ændrer totalt karakter og taber i den grad momentum.

Jeg får jo forfatteren beskrevet som nærmest humorist, hvilket slet ikke harmonerer med anden dels alvor. En transformation, der bestemt ikke bekommer romanen vel. I stedet for første dels umiddelbare friskhed i stilen indtræder en fortænkt, ja nærmest sludrevorn dybsindighed, der hviler på et alt for spinkelt grundlag i fortællingen. Måske havde ”Når noget slutter” alligevel ikke helt fortjent den omtalte litteraturpris, den fik.

Jeg kan kun undskylde mit hastværks fejlvurdering med den egentlige og aktuelle anledning til indlægget: Ønsket om at komme lidt på afstand af den endnu mere overilede Corona-Mette. God litteratur skulle være terapien. Det middel plejer at virke.

SA  

Befriende læsning

Efter en alt for lang tid med skandalen omkring lovløse Mette og hendes rædselsregimente, parret med den enfoldighed og sentimentalitet, fanskaren lægger for dagen (én brækspand har langt fra været nok), trængte jeg til noget opmuntrende læsning og greb til Julian Barnes´ herlige roman ”Når noget slutter”.  

Barnes er jo i besiddelse af en ægte engelsk og intelligent humor (en mangelvare i lille Danmark), og så skriver han blændende godt. Begge dele lige befriende for den modtagelige læser.

Bogen høstede i øvrigt den prestigefyldte Bookerpris i 2011. Det forstår man godt.

SA

Fra forsiden 1

Angsten for det tomme rum (horror vacui) har altid plaget medarbejderstaben på Tekstforum, og var på det seneste forstærket ved synet af velkomstsidens nederste halvdel. Derfor har vi tilladt fornuftige Gnavpot, der ellers har sin egen spalteplads på bloggen, undtagelsesvist at udfylde denne tomme flade med et af sine sarkastiske indspark til en aktuel sag. Det kommer her:

”Der er længe gået rygter om, at Venstres nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, var død, da man ikke havde hørt fra ham, siden han blev indsat i sit embede for efterhånden et godt stykke tid siden.

Men nu er der pludselig kommet lidt lyd fra ham. Han peger på en lov, der egentlig skulle have været overholdt, inden regeringen indledte sin gasning af omkring fire millioner mink. En lov som Mette & Co. Sandsynligvis har overset.

Og det har Sleepy Jakob tilsyneladende også, for ellers burde han være kommet på banen noget før og advaret socialkrabaterne mod misæren. Flere livsværk er allerede i ruiner.

Om det så havde hjulpet noget med påpegningen af en sådan lovløshed er tvivlsom.  Mette & Co. Har sådan set hele tiden kørt deres eget corona-forløb, og  for længst omdannet Danmark til ”Dänische Demokratische Republik” (DDR).”

Venlig hilsen/Gnavpot

SA

Fra forsiden

Til vores store tilfredshed er læserraten på Tekstforum allerede i eksplosiv vækst. Den skyder i vejret som en græsplæne i sommertiden. Hurtigere end vi har turdet håbe på.

Men det vækker også en smule bekymring. Hvis vi ikke træder lidt varsomt, kan det hurtigt gå den anden vej. Sagen er den, at vi som et sobert tekstorienteret website selvfølgelig går ind for ytringsfrihed. Men derfor behøver man jo ikke misbruge det princip, så man støder nogle fra sig og krænker andre. Jo, ytringsfriheden har vi, men vi har den sandelig også til ikke at gøre brug af.

Måske vil man have gættet, hvem det er jeg sigter til. Ja, rigtigt: fornuftige Gnavpot. Han kan snildt finde på et opslag, der virker frastødende på mange. Nu sådant et som hans seneste, hvor han går i rette med den udbredte begejstring over Trumps fald. Hvilket svarer til at sætte sig op imod hele det elitære establishment, underholdningsindustrien, medierne, meningsmagten og den politisk korrekte mainstream.

Det kan læses på hans Gnavpot-klumme (en kategori på bloggen), som man heldigvis kan gå udenom, og han skal ikke regne med at komme på forsiden længere. Det lover jeg.

SA