Balladen om “Ebbe Skammelsøn” – passion og normbrud.

Man kan vel næppe forestille sig et større normbrud end et mord. For slet ikke at tale om et dobbelt et af slagsen.

Om det handler ”Ebbe Skammelsøn”. Og selv om vi er i Middelalderen, ikke uden reference til i dag. Også i henseende til mordets karakter. Det er vist nok sådan, at de fleste mord kommer ind under kategorien affektdrab og begås i familiesammenhæng. Ofte som følge af jalousi.

Dog må lighedspunkterne med nutiden ikke drives alt for vidt. Balladens dramafortælling udspiller sig i en tid, hvor normen endnu ikke er omsat til lovparagraffer, men indlejret i et uskrevet mønster af slægtsbånd og traditioner.

At et drab begås i affekt anses i dag for en juridisk formildende omstændighed, men ikke efter datidens målestok. Og selv menneskelig nederdrægtighed spillede en underordnet rolle. Det er der ellers nok af i visen her. Ebbe Skammelsøn er i udlandet, hvor han gør tjeneste som ridder i kongens gård, hører vi, hvilket var kutyme for den tids adelssønner. Han har altså måttet forlade de hjemlige forhold, herunder sin trolovede, Lucielille.

Desuden forældrene, og så en bror, Peder. Hvorfor sidstnævnte stadigvæk går hjemme, kan man kun gisne om. Muligvis er han for svagelig til militærtjeneste. Og at han i det hele taget er lidt sølle, kan måske forklare, hvad der sker under Ebbes fravær. Et rænkespil af de helt store. Broderen udnytter situationen og lægger an på Ebbes kæreste, godt hjulpet af forældrene. Da hun gentagne gange afviser ham, i troskab over for den hun elsker, griber Peder til nedrige kneb, som at bagtale Ebbe. Og til sidst det skændigste af alle – han bilder hende ind, at Ebbe er død i tjenesten.

Nu må pigen give afkald på kærligheden. Hun vier i stedet sin troskab til slægten og dens videreførelse og indvilliger i et såkaldt fornuftsægteskab. Hvad andet kunne hun gøre dengang?

Men de har travlt, familien. Det skal jo fuldbyrdes, inden Ebbe kommer tilbage, så brylluppet sker ”end før Maanedsdag”, som det hedder i visen. En ikke uvæsentlig detalje, da det ellers var sådan dengang, at der normalt skulle forløbe en måned efter trolovelsen, inden formælingsceremonien kunne finde sted.

Ude i det fremmede har Ebbe et skrækkeligt nattesyn. Han drømmer, at gården hjemme står i lys lue, og at både moderen og kæresten brænder inde. Men hans væbner udlægger mareridtet som et varsel om, hvad der virkelig foregår, mens han er borte. Derfor beder Ebbe kongen om orlov og rider hastigt hjem. Men kommer for sent, til at kunne forhindre noget. Lige nøjagtigt, for ved ankomsten dumper han direkte ned i bryllupsfestlighederne. Han vil straks vende om, men moderen og søstrene beder ham blive. Det får fatale følger.

En hjertelig velkomst af forældrene, men mon ikke man kan forestille sig, også præget af en vis forlegenhed og nervøsitet. Faderen placerer ham til højbords, og han får tildelt hvervet at skænke for gæsterne, hvilket var en stor æresbevisning. I den aktuelle situation imidlertid et adfærdsmønster, der for os i dag forekommer fuldstændig ubegribeligt og absurd.

Kan være, for at lægge låg på en sprængfarlig situation. Men nok så sandsynligt igen som udtryk for en bindende slægtsnorm på den tid, som selv Ebbe forventedes at overholde og indordne sig under. Brylluppet var en kendsgerning, der grundede sig på adelsslægtens regelsæt, og kunne ikke ændres. Sådan var det bare.

Dog, de har forregnet sig, eller rettere de har ikke kalkuleret med en væsentlig faktor – den menneskelige. Da han senere om aftenen bliver tilbudt en yderligere gunstbevisning nemlig at lyse for bruden, mens hun føres til brudekammeret, slår det klik for ham. Han drager sit sværd og slår hende ihjel. Og herefter opsøger han gommen. I voldsom affekt, der i folkevisens knappe sprogbrug ikke udpensles, men Peders angst siger alt.

Saa tog han det blodige Sværd
alt under sit Skarlagenskind;
saa gik han i Stenstuen
for Peder sin Broder ind.

”Hør du, Peder Skammelsøn,
og du tøver alt for længe;
det er alt en Sejerstund,
siden Bruden gik til Senge.

Hør, du Peder Skammelsøn,
du far alt med Leg;
Bruden sidder i Brudeseng,
bier dig efter bleg.”

”Hør du, Ebbe Skammelsøn,
og kære Broder min;
jeg lover dig i denne Nat
at sove hos Bruden min.”

I desperat frygt for sit liv tilbyder den listige og feje mand altså sin bror at ligge med bruden den første nat. Men kun for at opnå, at Ebbe nu går helt bersærk. I en afsindig blodrus svinger han vildt med sværdet, myrder Peder, og hugger foden af sin far og hånden af sin mor.

Tragedien er total og ingen tilgivelse mulig i en datidig kontekst. Nul formildende omstændigheder. Kun hos digteren er der sympati at hente. Om end han ikke frikender sin hovedpersons handling, så finder han forståelse for den. Og for drivkraften i mordet som udslag af det menneskelige følelsesliv.

I sin ukontrollable kærlighed og utæmmelige forbitrelse begår Ebbe et utilladeligt normbrud. Og visen et andet, i dens dyrkelse af lidenskaben. Digteren som også en slags oprører. Og kunsten som normbryder i dens grænseoverskridende sprængning af snævre rammer og dens kompromisløse opgør med individets ufrihed.

”Skammel han bor sig nør i Ty”. Sådan indledes teksten, og hvis vi igen skal vove os ud i en aktualisering, er det nærliggende at forestille sig den som en kommentar til en autentisk begivenhed i Nordjylland. Sådan en som man i dag ville kunne læse om i sensationspressen (hvilket den meste nyhedsformidling er). Men dengang må det stedfundne drama have bredt sig vidt og bredt på rygtets vinger, og rystet folk overalt.

Til slut skal jeg da også lige have med, hvad der blev af drabsmanden og normbryderen Ebbe Skammelsøn. Det fremgår af omkvædet til hver strofe: ”Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild”. Hvilket kan oversættes til: ”Derfor blev Ebbe Skammelsøn fredløs”. Dvs. totalt lukket ude fra sit sociale rum og for evigt jagtet. Straffen for hvad man kan betegne som to omvendte æresdrab.

Visen er læst i ”Danske folkeviser ved Ernst Frandsen” (Thaning & Appel, Kbh.1966). Og melodien er i øvrigt også værd at lytte til. Gobelinen øverst er af dronningen.

Sabbath Andersen (SA) 27/4-17