Alle indlæg af admin

Citat af Jesper Langballe

Copyright Henrik Sørensen

”Niels Ebbesens dåd er, som tusinder af danskes kamp for friheden, den frie viljes protest mod talen om en skæbnebestemt historisk nødvendighed, en idé, som vil overordne sig historien og derfor ikke respekterer grænser mellem mennesker og folk.

Når historien er åbenbaret som min historie, så er jeg som historisk menneske sat i frihed til at handle i historien, og ingen magt kan begrænse denne frihed. Den frie viljes suverænitet i historien er netop betinget af, at viljen er sat i frihed af Gud. Forudsætningen for viljens frihed i historien er viljens trælbundethed over for Gud. Virkelig fri kan jo kun den være, der har fået friheden skænket, den, for hvem friheden slet ikke beror på ham selv. For ham er friheden en given ting, fordi den er en givet ting. Det er ikke en frihed til at hæve sig mod himlen – hvad skal man også dér, når friheden er skænket én på jorden. Men det er en frihed til at vende sig mod jorden og dagligdagen og slås for sit eget. For her er der forskel på mit og dit.

Hvad der er mit, det véd jeg fra min historie, men at jeg også for alvor har lov til at kalde dette for mit, det fortæller evangeliet mig. Historiens ”hvad” kender ikke evangeliets ”at”, men evangeliets ”at” giver mig ret til selv og på eget ansvar at forsvare historiens ”hvad”. Ja, det siger mig, at dette ubetydelige og relative ”hvad” for mig ubetydelige og relative menneske er af afgørende betydning i mit jordiske liv.”

Jesper Langballe (fra artikelsamlingen ”Lov og ansvar”)

Nogle politiske og kulturelle sammenhænge i samfundslivet.

Problemet med mange vestlige statsoverhoveder er at de med deres evigt modererede udmeldinger og leflen for større internationale magtinstitutioner, svigter de menige borger. Borgeren bliver i tvivl om statslederes reelle omsorg for landet/folket. (som pga historien er blevet tabuiseret) Især vil den menige borger ofte opleve at dets ønsker bliver totalt ignoreret. I mere diktatorisk ledede stater ved borgeren at han stensikkert ikke vil blive hørt og at han skal forsøge at gå under radaren. Vi har (i vesten ) for store forventninger til demokratiet. De vil aldrig blive indfriet . Derfor er vestens ledere politiske taler ofte den værste omgang bullshit. Vi tror ikke på det. Vi er blevet detroniseret klogere og dermed mere skeptiske og politikerleden vokser . Denne udvikling fører til endnu mere egoisme og sig selv nærmest tankegang.

Det er derfor vi er vilde med nye partiers uskyld. Vi ved godt at de vil komme til kort før eller siden, men vi drømmer om at de vil gøre det perfekt. Det mest fjollede er at mennesket kan narre sig selv igen og igen på trods af erfaring. Det skyldes at vi har brug for troen på det bedre . På at alt kan blive godt hvis kortene spilles rigtigt. Det er ikke en mulighed i livet . Det ved vi godt, men vi efterstræber det alligevel, ideologisk, spirituelt og i opbygningen af vores liv og selvbillede.

Nogen frigører sig ved hjælp af religiøsitet eller spirituel søgning og identificering. Disse mennesker finder mere klangbund for deres humane søgning . Men osse de vil komme i tvivl og blive frustreret. Ingen vej er uden forhindringer . Og forhindringer er det der former vores tilværelse på godt og ondt.

Kaare Rex Thomsen (19/5-16)

Når absurditeten bliver skræmmende

Lørdag aften kl 20.00. Sidder og spiller kort med familien. Det banker på døren (lidt af en sjældenhed her udenfor alting) Mette går til døren og ser en politibil og to betjente ved døren. Hun går lidt i panik. Tror det er dårlig nyheder fra familien, men nej. De spørger efter Kaare Rex Thomsen. Jeg går til døren og stiller mig spørgende an. Jeg bliver præsenteret for et hastighedsfoto som jeg bliver oplyst om er taget i Sverige, som resultat af for høj hastighed. hm hmm. Så I sender to mand ud lørdag aften med et fartfoto fra et andet land ? Ja. Vi ved godt det er lidt fjollet, men det er praksis. Det er den kvindelige betjent der fører ordet. Hendes mandlige kollega står bare og ser bøvet ud.
Man tror jo det er løgn…………….men det er det ikke……………….

Kaare Rex Thomsen (9/5-16)

Seismografen Yahya Hassan

I disse dage hvor nettet flyder over af de alt for mange journalisttypers velmente mindeord for den sidste socialdemokrat, har dramaet om Yahya Hassan kulmineret med at han har skudt en eller anden knægt i foden. Jeg kommer altid til at grine på de forkerte tidspunkter, og det gjorde jeg osse kortvarigt da nyheden om fod-skydningen tikkede ind. Min munterhed blev hurtigt afløst af den alvor som denne hændelse fremskriver for vores fælles samfund. Jeg tænker naturligvis på at disse hændelser er en direkte konsekvens af den danske insisteren på humanisme og tossegodhed. Vi har igennem 4 årtier budt mennesker velkommen fra lande og kulturer som er kendetegnet ved at være i en sådan forfatning, at disse mennesker bare helst skulle væk derfra.

Man burde som humanistisk indstillet menneske tænke at det er en go ting. Folk der vil noget andet end deres dysfunktionelle hjemlande burde tænkes at ville indgå og acceptere en samfundsmodel som kan byde på både fred og rimelig medmenneskelig sameksistens. Desværre har det vist sig at alle de dysfunktionelle stater har samme prægning på deres befolkninger som en dysfunktionel familie. Mennesker der kommer her fortsætter i vid udstrækning den dysfunktion som de oplevede i hjemlandende, og begynder at referere negativt til deres nye hjemlande. De begynder at stille spørgsmål med de værdier som var grunden til at de kunne ankomme til et fredeligt samfund fra starten. Den skandinaviske velfærdsmodel har vist sig at være uendelig skrøbelig overfor denne type mennesker. Disse mennesker har ikke det samfundsansvar og evner som det kræver for at kunne bidrage positivt til at samfundet kan fortsætte sin udvikling. Tværtimod. Ofte henfalder vores nye medborgere til religion, køns og racediskrimination. De havner i ghettoer på overførsel med et sæt familieværdier som i bedste fald holder undertrykkelsen inden for hjemmets fire vægge.

Det er ingen nyhed. Alle er trætte til døde af at snakke om et problem som der tydeligvis ingen enkle løsninger er på. Slet ikke når nye kuld af medmennesker i en lind strøm ankommer til vores land på trods af alle de småtiltag som politikerne har foretaget sig. På trods af at vores politik på området af humanisterne bliver sammenlignet med nazisternes behandling af jøderne og lignende fordummeende venstrefløjspropaganda. De kommer stadig. Helt frivilligt lige ind i kontanthjælps-gasovnene.

Politiet bliver stadigt mere magtesløse. De kan ikke agere uden at blive dæmoniseret som en fremmed magt når de går ind i de besatte ghettoområder. På præcis samme måde som på Christania. Nogen har en dagsorden som er stik imod civilsamfundets, og de har intet at miste. Det rammer myndighederne hårdere og hårdere og slider velfærdsamfundet ned. Det er mennesker der intet kan. De har krav på de samme menneskerettigheder som os andre, men bidrager ikke til deres opretholdelse. De nedbryder dem systematisk. Til uoprettelig skade for samfundet.

Det der slår mig med den tragikomiske karakter Yahya Hassan, er at konflikten i mange år har verseret imellem os og dem. Men det er slut. Nu er konflikten sprunget ud i fuld flor. Det er dem imod dem. Os imod os, og alle mulige konstellationer på tværs af samfundsklasser og geografi. Konflikterne og debatterne er blevet et skydetelt uden lige, hvor ingen kan føle sig sikre, fordi at meningsbilledet er inkonsistent. Vi er blevet for forskellige og forstår ganske enkelt ikke hinanden . Og selv hvis vi gør, kan den adfærd som vi borgere lægger for dagen ikke hjælpe velfærdsamfundet til sin overlevelse. Det er en monetær og social umulighed. Vi ved vi har retning mod isbjerget, men roret er for lille til den størrelse som skibet har vokset sig til at være, og en kollision uundgåelig.

Løsningen ligger lige for. Eller det vil sige. Det kan godt være at muligheden for en løsning er forpasset, men vi har stadig en mulighed for at begrænse skaderne, så vores samfund i fremtiden bliver et rart sted at være. Vi skal lukke grænserne . Ophæve konventionerne, og ikke tage flere flygtninge og indvandrere ind fra muslimske diktaturer. Vi skal tilse skaderne og reparere vores samfund på ny. Alle med ærligheden i behold ved at tingene kører skævt. Det er ikke få menneskers paranoide forestillinger der dikterer at skyde gråspurve med kanoner.
Når jeg læser min egen tekst ved jeg at det er alvor. Jeg er en person der har stemt på Enhedslisten i mange af mine ungdomsår og jeg er lidt målløs over at dette er mine meninger i dag. Jeg kan tolke det på to måder. Enten er jeg blevet halvgammel, paranoid og forstokket. Eller osse har indvandringen udviklet sig meget negativt. Jeg vælger at tro at det er en kombination. De fleste bliver klogere med alderen. Det må vi håbe Yahya Hassan osse bliver. Han har lagt sig ud med en flok mennesker som er for mange og for dumme. Så enkelt er det. Stakkels Yahya. Men forstår heller ikke at han vælger at slå sig ned i chimpanseburet når nu han endelig har kæmpet sig ud af det. Men han er en fighter. Og en fighter er ikke rationel. Han kæmper for sandheden. Den hårdeste af alle kampe, når omgivelserne er kujoner.

Kaare Rex Thomsen

Om diverse kendissers jeg-skammer mig-kult

Efter venlig tilladelse iler vi med at bringe dette indlæg fra Facebook af Kaare Rex Thomsen. Hvorfor behøver ikke nogen nærmere forklaring. Enhver vil kunne se, at vi her har med en debattør at gøre, hvis skarpe pen kan måle sig med de bedste inden for genren. Med fuldt blus på engagementet, lægger han ikke fingre imellem, kommer hele vejen rundt om sagen og skriver brandgodt.
Vi ser frem til flere indlæg fra ham.
admin

Den næste der skammer sig offentligt får en dummeflad. Jeg vil skide på dit lille personlige projekt med at fremstå som en sympatisk humanist på vores allesammens bekostning. Og hvis du skammer dig, så skam dig i fred. Gider ikke høre om det. Få fingeren ud af røven og bidrag istedet for at sidde der i din humanistghetto og drikke skamme-latte med dine medskammere. Jeres humanistiske pikmåling skal i holde for jer selv. Vi har en kæmpe kirke der mangler kunder i butikken. Gå derop og kig på kortsfæstelsen og skam dig osse over det når du er igang. Hvis du har så stort behov for at skamme dig så se på dit eget liv. Det er der den er gal. DK bidrager mest med nødhjælp, flygtningehjælp, FN bidrag, ulandshjælp og alle andre hjælpeparametre du kan forestille dig. DK skal selvfølgelig forholde sig til de grænser der er for det statsfinansierede hjælpeapparat. Det skal du sgu ikke skamme dig over. Du skal være stolt. Stolt over at politikerne tager nationens overlevelse alvorligt. Hvis landet knækker midt er der ligesom ikke noget at hjælpe med. Eller skamme sig over for den sags skyld……………………… Tror du Jesus sad på sin flade og skammede sig ?

Kaare Rex Thomsen

På Facebook

Stadig en del besøgende på textforum.dk, men med lysten til at deltage aktivt i forummet går det mildt sagt lidt trægt.

Vi må væbne os med tålmodighed, for det skal nok komme på et tidspunkt, tror vi.

I et nyt forsøg på at sætte lidt skub i foretagendet og udvide kendskabet til sitet, har vi set os nødsaget til at gå på Facebook med tekstforum.dk.

admin

Opfordring endnu engang

Sitet er helt nyt og vil stadig være under opbygning og udvikling. Men layoutet vil der næppe ændres meget ved, selv om det for nogle nok vil forekomme noget skrabet. Det er helt bevidst. Hverken smart eller overlæsset, men signaliserende at sitet først og fremmest er tekstorienteret.

Lige nu har det altså fået sin foreløbigt tilsigtede udformning, såvel design- som funktionsmæssigt. 

Derfor skal også min opfordring fra forsiden om at deltage lyde en ekstra gang.

Jeg kan se, at der allerede har været mange besøgende, og nu håber jeg, at det også vil udmøntes i mange indslag. Kun sådan kan drømmen om et godt og spændende tekstforum blive en realitet.

Vær også venligst med til at sprede nyheden  om dette spritnye værested for det skrivende folkefærd.

Vh
admin