Om Alexandra Vinthers “Væsnet”

Alexandra Vinther har på ny begået en fabelagtig novelle fra krigens tid. Denne gang med fokus på de allieredes bombeangreb på Nazi-Tyskland.

Og lad mig straks sige, at der igen er tale om en velskrevet sag, en historie i fuldendt balance, der især fascinerer ved en passende dosering og fordeling af ingredienserne: En imponerende krigshistorisk knowhow om flyene, livet på baserne, den heltemodige indsats under aktionerne, og en lige så imponerende indsigt i krigens indvirkning på de mænds psyke, der udfører deres job under ekstrem psykisk belastning og hele tiden i dødens skygge.

Dette velafstemte mix af faktuelt baggrundsstof, dokumentarisk akkuratesse og litterære manifestationer genskaber et levende, atmosfærefyldt billede af en tid, der i høj grad fortjener at blive husket.  

 Hovedhandlingen beskriver et højdramatisk og nervepirrende bombetogt dybt inde over fjendeland, hvorunder hovedpersonen bliver hårdt såret. Men han overlever takket være en kombineret førstehjælp fra et andet besætningsmedlem, samt ånden fra det væsen, der både fremtræder som traume og frelser.

Kærligheden atter med som et tema, og i den forbindelse slutningen måske en smule sukret. Men alt efter smag og behag. Jeg synes bare, at finalen er lidt for udpræget idyllisk, i betragtning af hvad vi kort forinden har været igennem af kras realisme.

Men på intet tidspunkt et tilløb til hverken patos eller en romantisering af krigen. Tværtimod er, som sagt, den autentiske skildring af dramaet i luften en usminket fremstilling af krigens gru.

Også i litterær henseende, alt i alt et overbevisende stykke fiktionsprosa, hvor et sikkert greb om symbolstoffet og de narrative elementer, som perspektiv, beskrivelse, beretning og komposition, gør sig stærkt gældende.

En novelle som denne er ikke hverdagskost i nutidig fortællekunst. Den glimrer ved sin originalitet, og alene af den grund må den kunne vinde gehør hos en bred skare af læsere. Ikke bare flynørder, men i det hele taget fans af god, velfortalt spændingslitteratur.

Sabbath Andersen (SA) 2/11-17