Velkommen

til et aktivt forfatternetværk (ikke Danmarks største, men mest seriøse), hvor du kan deltage med dine egne indlæg i form at tekster og kommentarer

Du kan også nøjes med at læse med, men håbet er, at sitet med tiden vil blive præget af en mangfoldighed af bidrag.

Formål

Der tale om den ambition, at vores forfatternetværk på den lange bane skal vinde genklang i videre kredse som et seriøst forum for udveksling af tekster og meninger på kulturel basis. Og  litterært måske desuden blive en afsætningsrampe for nye digteriske talenter.

Sammenlagt, en målsætning der ikke lader sig gøre uden en fast redaktionel linje med fokus på netop kvalitet, originalitet og uforudsigelighed. Samt med parathed til at skille klinten fra hveden (i modsætning til andre, lignende fora på nettet  der satser på bredden og med en anderledes relativistisk tilgang til tekstuniverset).

Der skal da heller ikke lægges skjul på, at en hierarkisk struktur  netop er et forsøg på at lægge afstand til noget, der ellers ville ligne et traditionelt socialt medie. Tekstforums  udgivelsespolitik sigter snarere på at nærme sig den praksis, man kender fra enhver forlagsvirksomhed.

Teksterne

Både fiktion og faktion. De kan handle om alt – samfundsforhold, politik, videnskab, psykologi, filosofi, litteratur, kunst osv. Et bredt spektrum af emner inden for en overordnet ramme af kulturelt tilsnit. Sagtekster, essayistik, debatindlæg af enhver art, men også særdeles gerne skønlitteratur i alle genrer – poesi og prosa.

Indlæg (Blog) og læsesal

Tekstforum er bygget op som både blog og læsesal. Til bloggen er der fri adgang for alle brugere, dvs. her kan man publicere tekster, kommentere indlæg og besvare andres kommentarer.

Hvordan man opretter en brugerprofil og rekvirerer sin loginkode forklares nærmere i INFO-menuen.

Læsesalen derimod bestyres af redaktionen (hele 2 mand). Her kan man læse de tekster, der er fundet gode nok til at indgå i samlingen. Hvem der afgør det og foretager selekteringen, er altså alene os. I udvælgelsen skeles, som nævnt,  udelukkende til kvalitet og grad af væsentlighed. Vores udfordring i den henseende vil være så vidt muligt at tilsidesætte egne præferencer og idiosynkrasier, så at også anden smag og andre holdninger end vore personlige kommer til orde.

På læsesalen vil man tillige finde oplysning om de enkelte forfattere. Plus eventuelt anmeldelser af deres tekster.

Endnu engang velkommen

admin


Forord af Søren Vinterberg

I dit korte liv. . . Om forskellen på ’Roman og lyrik’ rimede Piet Hein i sin tid så kort som så: ”Tykke bind om tidens gang / kan man skrive dagen lang. // Hjertesuk og jubelsang / kan man ikke ta med tang.” For kort, selvfølgelig, til at fange hele forskellen, men dog præcist nok som udtryk for, at digtets særkende, sammenholdt med fortællingen eller dramaet, er dets evne til i få ord at synliggøre og konfrontere følelser, stemninger, oplevelser. Er vores liv så en fortælling, struktureret og organiseret omkring den berømte ’røde tråd’, eller snarere en stribe af tilfældige oplevelser, forbundet indbyrdes alene ved hver vores ’livstråd’, som vi også siger? Lars Ole Nielsen har valgt digtet. I korte, knappe sansninger indfanger han øjebliksstemninger, men i sammenstillingen låner øjeblikkene mening til hinanden og tegner et helt liv: De ordløse længsler i en trettenårig knægt foran den tilbedtes vinduer; hans tanker nogle år senere med sin førstefødte; den modne fars fortrydelse af ikke at have taget sig tid til at lytte nok til sine egne børn. Eller tidens forløb ophæves slet og ret, når for eksempel en 23-årig blaffer i ’Østrig 1985’ samtidig er en lige så ensom gammel mand herhjemme, i den del af samlingen, der hedder ’æter’. Som også rummer mareridts
4
digtet ’alptraum’ med ordene ”alting indhenter mig hele tiden”. Som bogens titel også tydeliggør, er tiden et nøglebegreb og i langt mere omfattende forstand end bare som lineært forløb, det grækerne kaldte kronos. Vi taler sommetider om øjeblikkets flygtighed og længes efter at opleve det, de gamle kaldte ’tidens fylde’, kairos på oldgræsk. Men i de her digte finder vi det omvendte: En bitter erkendelse af tidens flygtighed i overflademylderet i New York, New Delhi eller Istanbul og i det flimrende blinde forbrug – over for lykken i et enkelt øjebliks fylde ved en strand på Endelave. Ude som hjemme er stederne navngivne og helt konkrete, for som fotograf har Lars Ole virkelig været netop de steder. Og hver en sansning, hver en smerte og hengivenhed, hver ”taknemlighed for det hele” og for at være ”to” – det er selvfølgelig alt sammen hans personlige. Men i digtets form er det alligevel ikke indespærret i det privates erindringsrum – for følelserne er almene. Enhver af os kan møde vores eget spejlbillede i længslen efter at ”se en dybere mening med det hele” (digtet ’forvandlingskugler’). I oplevelsen af fortidens konstante nærvær i nutiden. Og i den retningsløshed, der udspringer af uvisheden om nogen fremtid. Så selv om meget her måske er ”sidste gang”, og mørket ruger i mange af digtene – ikke mindst i de måske mest gribende afsnit af bogen der hedder ’natskygge’ eller
5
rent ud ’metastase’ – er den bog, du sidder med, ikke i dén forstand alene en digtsamling om at være ramt af den sygdom, der vokser som ”en giftig efeu” fra sin ”rod i min prostata”. ’Du har tid’ er digte om at værdsætte den afmålte tid, vi alle har. En hjælp til at besinde os på, hvad Poul Henningsen digtede sådan om: ”I dit korte liv er hver time dyr / hvert sekund, et dyrt sekund. . . den kommer før du tror / den drømmeløse søvn.” Et kort og godt råd til enhver: ”Hold dig vågen, ven!”

Søren Vinterberg, december 2019.